Her er stat leaders for Volleyligaen for kvinder:
Flest blocks: Amarai Endes (Brøndby VK)
Listen er præget af centerspillere, og helt til tops finder vi stadig Amarai Endes fra Brøndby VK med 39 blocks i holdets 16 kampe. På 2. pladsen er Marie Sonne fra ASV Elite med 34 blocks efterfulgt af Sarah Holst Lange fra Gentofte Volley med 33 blocks.
Positive modtagninger %: Lærke Skougaard (Brøndby VK)
Vi finder endnu en spiller fra Brøndby VK på toppen af denne liste. Lærke Skougaard har en positiv modtagningsprocent på 70,1% med 87 modtagninger. Mora Møllgaard fra Holte IF ligger på 61,5% med 161 modtagninger, mens Ana Pimenta fra Holte IF har 60,9% på 69 modtagninger.
Mille Bassøe fra DHV Odense følger trop med 58,7% efter hele 344 modtagninger, mens også Veronica Sørensen (Farum VK), Lea Føns (ASV Elite), Grae Gosnell (Brøndby VK) og Frederikke Krogh( ASV Elite) alle ligger på 54-55% med omkring 200 modtagninger.
Flest serveesser: Caroline Krogh (ASV Elite)
Allerede halvvejs inde i sæsonen stod det klart, at Caroline Krogh fra ASV Elite formentlig ville ende med flest serveesser af alle ved udgangen af grundspillet, og det har også vist sig rigtigt. Hun står noteret for 73 serveesser, hvilket er mere end dobbelt så mange som nummer 2 på listen. Her finder vi Rikke Glargaard fra Brøndby VK med 36 esser, mens Lorenza Rosenkilde fra Gentofte Volley indtager 3. pladsen med 33 serveesser.
Topscorer: Mille Bassøe (DHV Odense)
På topscorerlisten finder vi også et par gengangere, da Mille Bassøe fra DHV Odense troner på toppen med 241 vundne bolde i grundspillet. Blot otte point efter hende finder vi Maja Fjord Vestergaard fra Ikast KFUM med 233 point, mens Frederikke Krogh fra ASV Elite har stået for 203 point i Volleyligaen.

Her er stat leaders for Volleyligaen for herrer:
Flest blocks: Rasmus Mikelsons (Gentofte Volley)
Rasmus har fortsat sit altid tårnhøje blokadeniveau og står for 40 blocks i grundspillet. Efter ham finder vi endnu en centerspiller, Nicolas Musolino fra Ikast KFUM, der står noteret for 35 blocks, mens Anders Gaardmann fra ASV Elite har 33 blocks på kontoen.
Positive modtagninger %: Jonas Enemark Petersen (Middelfart VK)
Halvvejs inde i sæsonen stod Jonas Enemark Petersen fra Middelfart VK for 67% positive modtagninger, og han ligger stadig stabilt i toppen med 66,9% efter 248 modtagninger. Hreinn Erluson, også fra Middelfart VK, har 65,2% med 23 modtagninger, og Lars Nielsen fra Nordenskov UIF har 61,4% med 83 modtagninger.
Her er det også værd at fremhæve Andrew Deardorff, Oliver Bassøe, Alfred Østergaard og Matthew Primrose, der alle ligger på over 60% efter mere end 200 modtagninger.
Flest serveesser: Andrew Deardorff & Jonas Enemark Petersen (Middelfart VK)
Det er tæt i toppen af listen over serveesser, hvor både Andrew og Jonas fra Middelfart VK har sørget for 25 point hver i deres serv. Lige så tæt er det på de efterfølgende pladser, hvor Viktor Oldenborg fra VK Vestsjælland og Alfred Østergaard fra Ikast KFUM begge står noteret for 24 serveesser hver.
Topscorer: Hjalmer Madsen (ASV Elite)
Øverst på topscorerlisten fra grundspillet står Hjalmer Madsen, der har sørger for 271 point til sit hold ASV Elite. Derefter følger to gamle kendinge i Andrew Deardorff og Jonas Enemark Petersen fra Middelfart VK, der står noteret for henholdsvis 258 point og 243 point.

