Middelfart VK sigter mod nye eventyr og titler

Middelfart Volleyball Klubs (MVK) medaljehøst i landets bedste række startede i 1973, hvor klubben vandt sin første DM-sølvmedalje, som markerede begyndelsen på en lang og medaljeindbringende periode – bl.a. med 3 DM-titler – for klubbens bedste herrehold frem til 1981. I 2006 opblomstrede holdet på ny og blev de næste 10 år igen en fast…

:

Middelfart Volleyball Klubs (MVK) medaljehøst i landets bedste række startede i 1973, hvor klubben vandt sin første DM-sølvmedalje, som markerede begyndelsen på en lang og medaljeindbringende periode – bl.a. med 3 DM-titler – for klubbens bedste herrehold frem til 1981. I 2006 opblomstrede holdet på ny og blev de næste 10 år igen en fast del af top3 i landet, hvor klubben blandt andet fik endnu en DM-titel i 2012.

Efter to sæsoner uden for medaljefeltet, vendte MVK stærkere tilbage i sidste sæson, hvor de vandt bronze i Volleyligaen og lidt overraskende tog Pokalmestertitlen på hjemmebane. I denne sæson bygger klubben videre på succesen og skal for første gang i 20 år prøve kræfter med europæisk volleyball i CEV Challenge Cup.

MVK har da også startet hårdt ud i denne sæson, og er efter 5 kampe stadig ubesejrede i skrivende stund. Klubben har hentet en række nye udenlandske forstærkninger til truppen, mens trumfen, sidste års MVP i Volleyligaen, Irvan Singh Brar, skaber stabilitet ved at tage endnu en sæson i det vestfynske. På trænerbænken er den erfarne Martin Ølgaard Stenderup trådt til, og det bliver spændende at se, om han kan føre holdet frem mod nye titler i denne sæson.

Dem skal du holde øje med:

Irvan Singh Brar: Årets MVP i Volleyligaen og Pokalfighter fra sæson 20/21, som bliver en vigtig spiller igen i denne sæson

Men mon ikke der vil være en del, som også vil lægge mærke til Christopher Jay Gavlas

 Truppen:

* tilgange i sæson 21/22

Hæver
#1 Christopher Jay Gavlas (CAN)*
#2 Lukas Kofod Labich*
#15 Martin Ølgaard Stenderup

Kant
#4 Irvan Singh Brar (CAN)
#6 Andrejs Rumjancevs
#11 Leon Vester
#12 Nikolaj Hjorth

Diagonal
#9 Nicholas Mickelberry (CAN)*

Center
#3 Jacob Winther
#7 Oliver Tranberg Jensen
#10 Jonathan Rodriguez Lopez (USA)*

Libero
#8 Mindaugas Navickas (LTU)
#14 Jonas Enemark Petersen

Afgange fra forrige sæson:
Shayne Beamer (skadet)
Anders Hauge (København)
Søren Reinmann (stoppet)
Nicolai Haun (ASV)
George Thomson (Canada)