Kan Middelfart VK bryde 10 års DM-guldtørke på hjemmebane 2. påskedag?

Sidst Middelfart VK blev Danmarksmestre var i 2012. Mandag aften kl. 18:00 får de første mulighed for at bryde et årti uden DM-guld, når fynboerne tager imod de forsvarende mestre fra Gentofte Volley til tredje – og måske afgørende – DM-finale på hjemmebanen i Lillebæltshallen. Se kampen direkte på sportskanalen SPORT LIVE. Efter to uhyre…

:

Sidst Middelfart VK blev Danmarksmestre var i 2012. Mandag aften kl. 18:00 får de første mulighed for at bryde et årti uden DM-guld, når fynboerne tager imod de forsvarende mestre fra Gentofte Volley til tredje – og måske afgørende – DM-finale på hjemmebanen i Lillebæltshallen. Se kampen direkte på sportskanalen SPORT LIVE.

Efter to uhyre tætte sejre i sæsonen finaleserie i herrernes Volleyliga, står Middelfart VK mandag aften med en gylden mulighed for at vinde DM-trofæet tilbage til det vestfynske efter 10 års fravær. Først skal den altafgørende tredje finalesejr dog i hus, og trods to sejre i bagagen tager Middelfart VKs cheftræner, Martin Ølgaard Stenderup, dog langt fra let på opgaven.

– ”Selvom vi potentielt kan afgøre finaleserien på mandag, tror jeg ikke der er meget, der har ændret sig. Vi har stadig stor respekt for Gentofte og det spil, de kommer med. Vi har nogle små taktiske ting, vi stadig kan finpudse lidt, og det er selvfølgelig rart at skulle hjemme med to sejre i ryggen, men det er ikke noget, vi skal bruge tid på. Vi har spillet to kampe, der var tætte, så vi kan på ingen måde tage det for givet, at vi vil vinde igen”, fortæller han og fortsætter:

– ”Det vil betyde rigtigt meget at kunne kalde os danske mestre igen, og det kunne være sjovt at vinde på hjemmebane og kunne fejre det med de lokale tilskuere. Men i sidste ende handler det om, at vi skal vinde én volleyballkamp mere – om det så bliver i Middelfart eller i Gentofte er ikke det vigtigste,” afslutter han.

Middelfart VK vandt første finaleopgør efter en maratondyst på fem sæt på hjemmebane. Herefter sikrede de sig deres anden sejr på udebane, hvor de vandt i tre utroligt tætte sæt. Intet er derfor sikkert, når de to hold skal på banen igen mandag kl. 18:00, og der er lagt op til et vaskeægte finalebrag – uanset om man kommer i hallen eller ser med bag skærmen hos Sport Live.

Se her hvordan du kan se SPORT LIVE.

Volleyliga Finaler, Herrer:
Serien spilles som bedst af fem kampe:

09.04: Middelfart VK – Gentofte Volley: 3-2 (24-26, 22-25, 25-20, 25-20, 15-11)
14.04: Gentofte Volley – Middelfart VK: 0-3 (23-25, 22-25, 23-25)
18.04 kl. 18:00: Middelfart VK – Gentofte Volley (Lillebæltshallen)
25.04. kl. 19:30: Gentofte Volley – Middelfart VK (Kildeskovshallen)
27.04. kl. 19:30: Middelfart VK – Gentofte Volley (Lillebæltshallen)