DHV Odenses unge ligaherrer vil etablere sig i Volleyligaen

Herrernes Volleyliga er blevet et fynsk hold rigere i denne sæson. Oprykkerne fra DHV Odense har nemlig meldt sig på banen med et ungt og viljestærkt hold, som skal forsøge at drille det etablerede felt i Volleyligaen. DHV Odense er ikke teknisk set debutanter i Volleyligaen, da de havde en enkelt sæson i landets øverste…

:

Herrernes Volleyliga er blevet et fynsk hold rigere i denne sæson. Oprykkerne fra DHV Odense har nemlig meldt sig på banen med et ungt og viljestærkt hold, som skal forsøge at drille det etablerede felt i Volleyligaen.

DHV Odense er ikke teknisk set debutanter i Volleyligaen, da de havde en enkelt sæson i landets øverste række tilbage i 2014/15. Men en slags debutanter er de nu alligevel, da ingen af de nuværende spillere var på holdlisten i sin tid. Cheftræneren er dog den samme – nemlig Dennis Spile Hansen – som i denne sæson har til opgave at tilvænne sin unge trup til tempoet og spillet i Volleyligaen hurtigst muligt.

– Cheftræner Dennis Spile Hansen: ”Vi glæder os til at inviterer Danmarks bedste hold tilbage i Dalumhallen. Vi forventer det bliver svært, men tror på at vores unge drenge kan presse de fleste hold. Konkurrencen bliver hård om pladserne i en startopstilling, hvilket forhåbentligt bidrager til et miljø, hvor vi kommer til at udfordre hinanden til træning og i kamp.”
– ”Vores målsætning er en langsigtet plan om at etablere os i ligaen og udvikle dygtige spillere. Men grundet de nye retningslinjer for op- og nedrykning til Volleyligaen, får vi ikke mulighed for en sæson ’at lande på’ men skal måske være lidt mere kyniske, når det kommer til at dreje sig om at sikre en plads i rækken endnu en sæson.”

Dem skal du holde øje med:

– af assistenttræner, Dennis Spile Hansen

– Anton Lydolff er en ung rutineret herre, med en del liga sæsoner i bagagen. Vi forventer at Anton kommer til at tage meget ansvar på banen og vi ser ham som en af holdets helt store pointslugere.

– Rasmus Høyer der udover at være assistenttræner i denne sæson også kommer til at fylde en stor rolle på og udenfor banen. Rasmus er en af Danmarks dygtigste liberoer. Hans høje spillemæssige niveau, udstråling og ro kommer til at blive udslagsgivende for at holdets unge spillere får plads til at udvikle sig.

– Vi har et stort kuld unge drenge som vi forventer os meget af. De har mange kampe på højeste niveau foran sig.

 Truppen:

* tilgange i sæson 21/22

Hæver
#3 Mads Møller Christensen
#5 Anton Spile*

Kant
#2 Anton Marton Lydolff*
#4 Emil Steen Ulv Larsen
#7 Marius Stenmann Hansen
#8 Magnus Brandi Jensen
#11 Christian Lundby Andersen
#15 Peter Stein Brinck*

Center
#6 Jacob Skovgaard Jensen
#9 Torben Høegh
#12 Jeppe Back Vinkel
#16 Nicolai Anders Nørregaard*

Libero
#1 Rasmus Høyer
# 14 Emil Bernberg*

Afgange fra forrige sæson:
Victor Dalgas