Efter fem år væk fra Danmarks øverste volleyballrække, er DHV Odenses ligadamer nu – sammen med klubbens bedste herrehold – igen at finde i Volleyligaen. Sidst de var der, var i sæson 14/15 og 15/16, og selvom det resultatmæssigt ikke blev det store den gang, bygger klubben alligevel på stolte traditioner fra tiden, hvor det daværende DHG Odense i et årti var fast inventar på podiet, når medaljerne skulle fordeles i kvindernes bedste række.
I denne sæson bliver det således spændende, om DHV Odense med et nyt kuld unge spillere kan kæmpe sig frem mod ligaens top. Den brede trup er en god blanding af lokale unge talenter samt en god stak islandske spillere, der prøver kræfter med dansk topvolleyball. På trænerbænken sidder den yderst erfarne trænerduo Marieke Brinck og Thomas Lyø, som har bygget holdet op hen over de sidste par sæsoner.
Cheftræner Marieke Brinck: ”Vi har rigtig mange dygtige spillere på holdet, så afhængigt af niveauet på de andre ligahold, kan DHV blive ét af Danmarks bedste hold. Vi arbejder på sagen og indtil videre har vi et virkelig højt træningsniveau og en bred trup – det er rigtig sjovt! Det bliver spændende at se, hvor langt vi kan nå denne sæson.”Dem skal du holde øje med:
Astrid Mellmølle er én af holdets forventede pointslugere. Vi har høje forventninger til hende, da hun er én af de spillere med mest ligaerfaring. Vi har en bred trup (med seks dygtige kantangribere) og derfor har vi en forventning om, at alle spillere kommer til at score point. Det kan naturligvis få betydning for, hvor mange point Astrid samlet set kan score.
Vi er meget glade for vores tre islandske spillere, som alle tre er med til at højne holdets niveau. Især vores hæver, Matthildur, kan komme til at gøre en stor forskel. Hun arbejder målrettet, er meget boldsikker og har et veludviklet blik for volleyspillet.
Frida Lyø er ét af vores store talenter, som i denne sæson ser ud til at være klar til liga-niveauet. Vi tror på, at hendes power, boldtække og fornemmelse for spillet vil vise sig i et stabilt niveau som over tid vil gøre hende til én af de bedste spillere i ligaen.
Truppen:
* tilgange i sæson 21/22
Hæver
#6 Matthildur Enarsdóttir*
#12 Julie Sundshøj Nielsen
Kant
#2 Christina Trasbo Michaelsen*
#5 Frida Meincke Lyø*
#7 Astrid Mellmølle
#10 Elísabet Einarsdóttir*
#14 Anna Juhl Staal Hauge*
#16 Josefine Fjendbo Lyholm
Center
#8 Sarah Karoline Boe Sørensen*
#9 Sara Ósk Stefánsdóttir*
#18 Sofie Darling Jensen
Libero
#3 Agnes Lykke Mellmølle
#4 Berglind Jónsdóttir
Afgange fra forrige sæson:
Alberte Kreijtz Kjeldsen (2. div. i DHV)
Caroline Trasbo Michaelsen (2. div. i DHV)
Emma Spile Nielsen (rejse)
Annline Rigmor Gram (rejse
Sarah Pauli (pause)
Anna Veiling (pause)