ASV Elite vinder kvindernes DM-bronze

ASV Elites ligakvinder sikrede sig 2. Påskedag DM-bronze efter to sejre i bronzeopgøret mod Team Køge Volley. Der er dækket op til dobbelt bronzefest i Aarhus. Langfredag vandt ASV Elites ligaherrer deres bronzeopgør mod Marienlyst-Fortuna, og 2. Påskedag kom turen så til de aarhusianske ligakvinder, som gjorde deres mandlige kollegaer kunsten efter og skaffede endnu…

:

ASV Elites ligakvinder sikrede sig 2. Påskedag DM-bronze efter to sejre i bronzeopgøret mod Team Køge Volley.

Der er dækket op til dobbelt bronzefest i Aarhus. Langfredag vandt ASV Elites ligaherrer deres bronzeopgør mod Marienlyst-Fortuna, og 2. Påskedag kom turen så til de aarhusianske ligakvinder, som gjorde deres mandlige kollegaer kunsten efter og skaffede endnu et sæt DM-bronzemedaljer til klubben.

ASV Elite havde vundet første opgør 3-0 med en sikker indsats på udebanen i Køge. I returopgør på hjemmebanen i Gl. Stadionhallen blev kampen mod de hårdt kæmpende Køge-spillere dog – som ofte før – en tæt og nervepirrende affære, og selvom det blev til en 3-0 sejr til Aarhus, var det med mindst mulig margin i alle sæt.

Sidst ASV Elites ligakvinder spillede sig til DM-medaljer var i 2019, hvor det ligeledes blev til DM-bronze. 

Bronze-kamp, kvinder
12.04: Team Køge Volley – ASV Elite: 0-3 (19-25, 19-25, 18-25)
18.04: ASV Elite – Team Køge Volley: 3-0 (25-23, 25-23, 27-25)