5 hurtige om Volleyligaen 21/22 – er du klar?

Søndag den 26. september fløjtes Volleyligaen 21/22 i gang, men hvilke hold spiller med i denne sæson og hvordan fungerer slutspillet? Gør dig klar til den nye sæson, når vi her giver dig de fem vigtigste ’FAQs’ om Danmarks bedste række – fra første serv til DM-medaljer. 1. Hvem spiller med? Volleyligaen 21/22 består af…

:

Søndag den 26. september fløjtes Volleyligaen 21/22 i gang, men hvilke hold spiller med i denne sæson og hvordan fungerer slutspillet? Gør dig klar til den nye sæson, når vi her giver dig de fem vigtigste ’FAQs’ om Danmarks bedste række – fra første serv til DM-medaljer.

1. Hvem spiller med?

Volleyligaen 21/22 består af 10 herrehold og 7 damehold fordelt i hele landet:

Volleyliga Herrer: Amager VK, ASV Elite, DHV Odense, Marienlyst-Fortuna, Gentofte Volley, Hvidovre VK, Ikast KFUM, Middelfart VK, Nordenskov UIF, VK Vestsjælland.

Volleyliga Damer: Amager VK, ASV Elite, Brøndby VK, DHV Odense, Gentofte Volley, Holte IF, Team Køge

2. Hvornår spilles der kampe?

Volleyligaen serves i gang søndag d. 26. september kl. 16:00, hvor du uge efter uge kan følge med i grundspillet frem til d. 27. februar for herrer og frem til d. 12. marts for damer. I grundspillet møder herrehold hinanden to gange, mens dameholdene møder hinanden tre gange. Herefter står den på slutspil, som afgøres frem til d. 29. april 2022, hvor vi gerne skulle have fundet vores nye Danmarksmestre.

3. Hvordan fungerer slutspillet?

Slutspillet fungerer forskelligt for herrerne og damerne.

Volleyliga herrer:
I herrernes Volleyliga fortsætter nr. 1-8 i grundspillet til fire kvartfinaler (1 mod 8, 2 mod 7, 3 mod 6, 4 mod 5). Disse kampe afvikles bedst af 3 kampe. Herefter fortsætter vinderne til henholdsvis semifinaler (højeste placering møder laveste placering) og finaler, som begge afgøres i bedst af 5 kampe. Bronzekampe afvikles som bedst af 3 kampe.

For placeringerne 5-7 mødes de tre bedst placerede (i grundspillet) tabere af DM-kvartfinalerne. Der spilles alle mod alle henholdsvis ude og hjemme.

For placeringerne 8-10 mødes den dårligst placerede (i grundspillet) taber af DM-kvartfinalerne med nr. 9 og 10 i grundspillet. Der spilles alle mod alle henholdsvis ude og hjemme. Nr. 10 i slutspillet rykker ud af Volleyligaen og nr. 9 spiller om at forblive i Volleyligaen, såfremt der er hold fra 1. division, der er certificeret til at spille i Volleyligaen.

Volleyliga damer:
I damernes Volleyliga går grundspillets 1-4 direkte til semifinalerne (1 mod 4, 2 mod 3). Disse kampe afgøres bedst af 5 kampe. Herefter fortsætter vinderne til finalen, som ligeledes afgøres i bedst af 5 kampe. Bronzekampe afvikles som bedst af 3 kampe.

Nr. 5-7 i grundspillet spiller om placeringerne. Der spilles alle mod alle, ude og hjemme.

For alle placeringsslutspil gælder, at hvis to eller flere hold i puljen har vundet lige mange kampe i puljespillet, rangeres holdene efter deres placering i grundspillet. For placeringsslutspil 5 til 7 gælder at nr. 5 i Volleyligaen vinder en 4. seedning i den efterfølgende sæsons landspokalturnering.

4. Hvor kan jeg se kampene?

Volleyball skal selvfølgelig nydes i hallen – og efter en hel sæson uden tilskuere på lægterne, bliver det fedt at kunne invitere publikum indenfor igen!

Kan du ikke lige komme forbi hallen, bliver alle kampe i Volleyligaen heldigvis også vist på VolleyTV, der i oktober 2020 ændrede format, så alle kampe i Volleyligaen nu bliver dækket via et fastmonteret streamingsetup i hallerne.

Derudover har Volleyball Danmark indgået en samarbejdsaftale med sportskanalen Sportlive, som viser udvalgte mandagskampe på deres kanal med kommentering. Følg med på Volleyball Danmarks Facebookside, hvor vi løbende annoncerer hvilke kampe, der vises på Sportlive.

Sådan får du Sport Live på dit TV

5. Hvor kan jeg finde mere info?

volleyligaen.dk vil der løbende blive opdateret med information om Volleyligaen, nyheder, optakter, mm. På siden kan du også nørde statistik, tjekke holdinformationer og tjekke kampkalenderen for de næste mange uger – god fornøjelse!